Stedkender - Lokalguide og guidede ture

Afstand: 28.01 Km

51243646 |  info@stedkender.dk |  http://stedkender.dk | 
Stedkender tilbyder guidede ture samt planlægning af flerdagesture i Nordjylland. Med på turene er lokalguide, og ejer af Stedkender, Bitten Holmsgaard.  Stedkender og Bitten Holmsgaard holder til i Jammerbugten og er desuden freelance lokal- og cruiseguide i Skagen og Aalborg. Hun har stort kendskab til og lang erfaring med at guide i både Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted og Vesthimmerlands kommuner.

I løbet af foråret, sommeren og efteråret arrangerer Stedkender en række guidede vandreture i Jammerbugten. Turene er på 6-8 km med 5-8 stop, hvor Bitten Holmsgaard fortæller nogle af de gode historier fra området. Turene foregår i roligt tempo, så der er tid til at nyde den smukke natur.

Der er max. 20 deltagere på hver tur.

Stedkender har planlagte vandreture hver uge i uge 17 til 34 i Slettestrand og Svinkløv Plantage.

Bitten Holmsgaard er uddannet journalist, mangeårig rejseleder og har drevet rejseblog siden 2013.

Stedkender tilbyder, foruden turene i Nordjylland, også 3-dages ture rundt om i Danmark for udenlandske turister. 

Opdateret af: VisitNordvestkysten, Jammerbugten  | info@visitnordvestkysten.dk
Vandretur i Slettestrand Fotograf: Stedkender
Sømærke i Blokhus Fotograf: Stedkender
Bitten guide Fotograf: Jette Grønhøj
Stedkender Fotograf: Jette Grønhøj
Vandretur ved Fosdalen Fotograf: Stedkender
Guidet vandretur i Thorupstrand Fotograf: Stedkender