Træk i kørehandskerne og prøv kræfter med gokart på en af Nordeuropas længste indendørs gokartbaner i Action House, udforsk Børglum Klosters historiske udstillinger og Halloween-univers eller oplev de mange aktiviteter, som finder sted rundt omkring i Løkken og omegn.
Naturoplevelser i efterårsferien
Efteråret er noget helt særligt ved Vesterhavet. Naturen skifter farver, vinden tager til, og stranden får en helt særlig stemning. Heldigvis findes der masser af muligheder for at komme ud og opleve naturen.
Vandreture og ruter
Oplev en af de mange vandreruter i området og nyd efterårets farver i den nordjyske natur. Du finder stier gennem klitlandskaber, skove og langs stranden. Besøg også gerne Løkken Turistbureau for gode råd og inspiration.
- Rubjerg Knude Fyr: Tag på udflugt til Rubjerg Knude Fyr og oplev et af Danmarks mest spektakulære udsigtspunkter, hvor hav, himmel og klitter mødes.
- Løkken Mole: Gå en tur ned til molen, mærk Vesterhavets kræfter og oplev stemningen omkring fiskerbådene og lystfiskerne.
- Sti 100: Oplev den populære rute mellem Løkken og Blokhus gennem klitter, plantager og smukke naturområder.
- Oplev naturen på hjul: Om du foretrækker trampekraft, motorkraft eller hestekræfter, er efterårsferien en oplagt anledning til at udforske området omkring Løkken på en anderledes måde. Tag med på en hyggelig Social Ride gennem det nordjyske landskab med Bike HAVS, oplev naturen fra en ATV hos Jelstrup ATV, eller nyd Vestkystens smukke efterårslandskaber fra ryggen af en islandsk hest på en af de guidede rideture ved Fårup Sommerland.
I efterårsferien inviterer Jelstrup ATV desuden indenfor til åbent hus med kaffe på kanden, lidt sødt til ganen og aktiviteter for hele familien. De yngste gæster kan prøve en lille ATV eller komme med på en hyggelig trækketur med ponyerne.
Ekstraordinært – unikke og lokale oplevelser i Løkken
Som noget særligt har Turist- og Erhvervsforeningen Løkken.dk arrangeret en række oplevelser, der bringer jer tæt på natur, kultur og efterårshygge.
- Insekt- og bærsafari i Nybæk Plantage
Tag med naturvejlederen på en lærerig tur i efterårslandskabet og oplev naturens små vidundere på tæt hold. - Guidet svampetur med lækre anretninger
Udforsk skovens efterårsdelikatesser og smag på årstidens bedste råvarer undervejs. - Løkken After Dark
En stemningsfuld aftentur gennem Løkken fyldt med mørke, mystik og fortællinger fra det gamle fiskerleje. Turen afsluttes med kaffe og kage hos SuperBrugsen Løkken. - Høstens Dag
Oplev den hyggelige efterårsstemning med lokale råvarer, aktiviteter, smagsoplevelser og boder på Markedspladsen.
Kreative oplevelser i efterårsferien
Efterårsferien er den perfekte anledning til at slippe kreativiteten løs.
- Knudegarn
Oplev et inspirerende univers af garn, farver og kreativt håndværk. - KreaFe
Deltag i kreative aktiviteter, hvor både børn og voksne kan skabe deres egne værker. - Græskarskæring hos North Shore Surf
Kom i Halloween-stemning og skær dit eget græskarhoved. - Krea-hjørnet på Høstens Dag
Sjove og kreative aktiviteter for familiens yngste. - Keramikudstilling i Kunstpavillonen
Oplev efterårets aktuelle udstilling og lad dig inspirere af kunst og håndværk.
Fantastiske indendørs oplevelser
Når efterårsvinden rusker udenfor, er der heldigvis masser at opleve indenfor.
- Jagten på de Magiske Drageunger på Børglum Kloster
Tag familien med på en magisk bogstavjagt gennem klosterets historiske sale og hjælp med at løse årets dragemysterium. - Prison Island
Denne sæsons store nyhed i Action House. Saml familie eller venner og test samarbejde, logik og kreativitet i de mange udfordringsrum. - Halloween Pool Party i Løkken Svømmehal
En sjov og anderledes oplevelse for børn og familier i efterårsferien. - Løkken Svømmehal
Svømmehallen holder åbent alle dage i efterårsferien fra kl. 13.00-15.00 og byder på både varmtvandsbassin, svømmebassin, spa og sauna.
Gratis oplevelser for hele familien
Nogle af efterårsferiens bedste oplevelser koster ikke noget.
- Løkken Miniby
Gå på opdagelse i den charmerende miniatureudgave af det gamle Løkken. - Bolcheriet
Se bolcher blive til på nært hold og oplev det gamle håndværk. - Familiebanko på Klitpladsen
Tag familien med til en hyggelig eftermiddag fyldt med spænding og flotte præmier. - Løkken Bunkersti
Følg bunkerstien gennem byen og oplev sporene fra kystens historie. - Jagten på Mikroplast med Race for Oceans
En spændende aktivitet, hvor natur, teknologi og fællesskab mødes.
Vi glæder os særligt til...
- Havets Superhelte på Nordsøen Oceanarium
I efterårsferien kan hele familien hjælpe havets superhelte med at løse en vigtig mission på Nordsøen Oceanarium. En superskurk har gemt en bombe blandt akvarierne, og kun ved at samle spor og lære om Nordsøens fascinerende dyr kan missionen gennemføres. Samtidig kan I opleve daglige fodringer, møde Kystredningstjenesten og lære mere om hverdagens helte til søs. - Rytmestorm i Fårup Sommerland
Oplev efterårets store nyhed, når Danish Drum Company indtager området ved søen foran Hotel Fårup med den spektakulære forestilling Rytmestorm. Her smelter trommer, rytmer, lys og lyd sammen i et stemningsfuldt show, der vækker skoven til live efter mørkets frembrud. - Jagten på Mikroplast med Race for Oceans
Tag familien med til en anderledes naturoplevelse ved Løkken Mole. Ved hjælp af den nye RAFOO-app kan I hjælpe med at registrere plastic pellets og synligt mikroplast og samtidig lære mere om den spændende teknologi, der udvikles til at kortlægge mikroplast langs verdens kyster.
Et efterår fuld af smag
Efteråret i Løkken byder på masser af gode smagsoplevelser.
- Restaurant VANDret
Restaurant VANDret præsenterer en ny sæsonmenu med fokus på efterårets råvarer. Glæd dig blandt andet til hummer, taskekrabbe, græskar, spelt, dagens fangst og årstidens bær. - Vildtaften på Restaurant Løkken Badehotel
Nyd sæsonens smage i hyggelige omgivelser med fokus på efterårets jagtretter. - Guidet svampetur med smagsoplevelser
Natur og gastronomi går hånd i hånd, når skovens råvarer forvandles til lækre smagsprøver. - Tapasbuffet hos Café Mellma
Den perfekte ramme om en afslappet efterårsaften med familie eller venner.
Læs mere om spisestederne i Løkken her.
Overnatning i Løkken og omegn
Du finder et stort udvalg af sommerhuse, hoteller, B&B's og ferieboliger både i byen og i de naturskønne omgivelser omkring Løkken.
Find det perfekte sted at overnatte og få det bedste ud af efterårsferien ved Vesterhavet.
Læs mere om efterårsferien i Løkken
Dyk ned i vores efterårsunivers og find endnu mere inspiration til ferien ved Vestkysten lige her.
Download vores program, eller kig forbi Løkken Turistbureau. Her finder du det samlede program med aktiviteter, events, guidede ture og oplevelser for hele familien.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til efterårsferie i Løkken.
Opdateret af: VisitNordvestkysten, Løkken | info@visitnordvestkysten.dk
