Løkken Fiskepark – Naturoplevelser og fiskeri for hele familien
Fiskeparken består af to store søer, der forbindes af en bred kanal, samt en børne- og familiesø, hvor de yngste kan prøve kræfter med fiskeriet. Søerne udsættes løbende med regnbueørreder og bækørreder, så der er gode muligheder for en spændende fangst året rundt.
Området er indrettet med borde, bænke, læskure og renseplads, og i kiosken kan du leje fiskestænger samt købe madding, fiskeudstyr, drikkevarer og is. De handicapvenlige faciliteter gør det nemt for alle at få en god oplevelse ved søen.
Løkken Fiskepark er det oplagte udflugtsmål for familier, venner og lystfiskere, der ønsker at kombinere naturoplevelser med hyggelige timer ved vandet. Parken ligger desuden side om side med Løkken Event Parks øvrige aktiviteter, hvilket gør det nemt at samle en hel dag med oplevelser.
Opdateret af: VisitNordvestkysten, Løkken | info@visitnordvestkysten.dk
